Kildevurdering og research: sådan arbejder vi med kilder på kurset
Et indblik i, hvordan modulet Kildevurdering og research er bygget op i efteråret: hvilke øvelser du møder, hvad du arbejder med, og hvad du kan tage med dig hjem.
Hvad modulet handler om
Kildevurdering og research er det modul, hvor du lærer at finde, vurdere og krydstjekke kilder, før de ender i en historie. Det lyder enkelt, men i praksis er det her, de fleste fejl i en tekst opstår: en oplysning, der virker pålidelig, fordi den står på et sted, der ser seriøst ud, men som ingen har kontrolleret.
Jeg hedder Søren Fabricius og underviser i research og faktatjek. Min baggrund er som researcher, og jeg lægger vægt på, at du får en fast metode frem for en række løse tommelfingerregler. Metoden skal kunne bruges, uanset om du skriver til en lokal hjemmeside, en intern nyhedsmail eller blot vil blive bedre til at læse nyheder kritisk.
På jurnixup er vi et kursussted, ikke et nyhedsmedie. Alt, hvad du arbejder med i modulet, er øvelser, der er lavet til at træne håndværket. Du publicerer ikke noget til offentligheden undervejs, og det giver ro til at begå fejl og lære af dem.
Sådan er forløbet bygget op
Modulet følger en bevægelse fra det brede til det præcise. Først kortlægger du, hvad du overhovedet har brug for at vide om et emne, og hvem der kan vide det. Derefter går du til selve kilderne: hvem sidder tæt på sagen, hvem har en interesse i, at den fortælles på en bestemt måde, og hvad kan dokumenteres på papir.
Undervejs arbejder du med konkrete eksempler, du får udleveret, og med emner, du selv vælger. Hver øvelse slutter med en kort gennemgang, hvor vi sammen ser på, hvordan du nåede frem til dit svar, ikke kun på selve svaret. Det er processen, der skal sidde fast, når du kommer hjem.
Der er plads til at stille spørgsmål hele vejen, og vi tager os tid til de situationer, du selv kender fra dit arbejde, for eksempel når en pressemeddelelse skal gøres til noget, du tør stå inde for.
Øvelser i krydstjek
Krydstjek er kernen i modulet. En enkelt kilde er sjældent nok, og to kilder, der i virkeligheden bygger på den samme oprindelse, tæller kun for én. I øvelserne lærer du at spørge, hvor en oplysning først kommer fra, og om den er blevet gentaget uden at blive kontrolleret.
Du får for eksempel en kort tekst med flere påstande og skal afgøre, hvilke der kan stå, hvilke der skal dokumenteres bedre, og hvilke du bør lade ligge. Bagefter sammenligner vi vurderingerne i gruppen. Overraskende ofte er uenigheden størst om de påstande, der lyder mest selvfølgelige.
Målet er ikke at gøre dig mistænksom over for alt, men at give dig et fast sted at starte, når noget føles rigtigt uden at være bevist.
Kilder med en interesse
Næsten alle kilder har en interesse, og det er ikke i sig selv et problem. En virksomhed, en forening eller en kommune vil naturligt fremhæve det, der tjener dem bedst. Problemet opstår, når du ikke ved, at interessen er der, eller lader den påvirke din tekst uden at sige det.
I modulet træner du i at stille det enkle spørgsmål: hvad får denne kilde ud af, at jeg tror på det her? Svaret ændrer ikke nødvendigvis, om du bruger kilden, men det ændrer, hvordan du formulerer dig, og hvad du supplerer med.
Vi ser også på, hvordan du kan være åben over for læseren om, hvem der har sagt hvad, så det tydeligt fremgår, hvad der er dokumenteret, og hvad der er kildens egen vurdering.
Noter og sporbarhed
En god research er ikke kun et resultat, men også en rækkefølge, du kan gå tilbage i. Hvis nogen om en uge spørger, hvor du har en bestemt oplysning fra, skal du kunne svare uden at gætte. Derfor øver vi en enkel notevane: skriv kilden, tidspunktet og din egen vurdering ned, lige når du får oplysningen.
Det virker som ekstra arbejde i starten, men det sparer tid, når en tekst skal rettes eller uddybes. Det gør det også lettere at håndtere en rettelse åbent, hvis noget viser sig at være forkert, hvilket vi arbejder videre med i modulet om faktatjek og rettelser.
Du får en skabelon at tage udgangspunkt i, men ingen tvinger dig til at bruge den. Pointen er, at du finder en form, du rent faktisk holder fast i, også når tiden er knap.
Hvem modulet passer til
Du behøver ingen journalistisk uddannelse for at følge med. Modulet er lavet til voksne, der arbejder med tekst eller formidling, for eksempel kommunikatører og skribenter, men også til dig, der blot er nysgerrig og vil lære at gennemskue det, du læser. Det eneste, du skal have med, er lyst til at arbejde konkret.
Forventningerne er realistiske. Du bliver ikke færdig researcher efter et enkelt modul, men du får en metode, du kan bruge med det samme, og en bedre fornemmelse for, hvornår du skal grave dybere. Resten kommer med øvelse.
Hvis du vil høre mere om indhold, rækkefølge og pris, kan du kigge på siderne om kursusforløb og priser eller skrive til os via kontaktsiden.