Kildevurdering i efteråret: sådan krydstjekker du, når nyhederne kommer i bølger
Efterår betyder budgetter, valgkampsstof og rapporter i bunkevis. Her får du en fast rutine til at vurdere og krydstjekke kilder, før de ender i din historie.
Hvorfor efteråret er svært for kilderne
Når dagene bliver kortere, bliver mængden af stof større. Kommunerne lægger budgetforslag frem, organisationer sender rapporter ud før årets sidste møder, og debatten tager fart. Som underviser i skrivning ser jeg hvert år det samme: jo mere materiale der strømmer ind, jo mere fristes man til at tage det første bedste som givet.
Netop derfor er kildevurdering en rutine og ikke en fornemmelse. Du kan ikke nå at mærke efter, hvis der ligger fjorten dokumenter i indbakken. Du skal have en fast fremgangsmåde, som du kører igennem hver gang, uanset hvor travlt det er, og uanset om afsenderen virker troværdig.
I denne artikel går jeg igennem, hvordan du i løbet af de kommende måneder kan sortere, rangere og krydstjekke dine kilder, så du bruger tiden på det, der bærer en historie.
Spørg først: hvem har noget at vinde?
Før du læser indholdet, så se på afsenderen. Hvem har skrevet det, hvorfor netop nu, og hvad ville vedkommende gerne have, at du gjorde med det? En rapport fra en interesseorganisation er ikke værdiløs, men den er skrevet med et formål. Det formål skal du kende, før du citerer tallene.
Jeg beder mine kursister skrive én sætning ved siden af hver kilde: Afsenderen ønsker, at læseren mener ... Det lyder simpelt, men øvelsen afslører hurtigt, hvor ensidigt et materiale er. Den virker lige godt på pressemeddelelser, analyser og opslag fra private personer.
Gør du det systematisk, får du også et overblik over, hvem du endnu ikke har hørt. Mangler der en part i dit materiale, er det næste opkald givet.
Find oprindelsen, ikke bare gentagelsen
Mange kilder er i virkeligheden ét og samme udsagn, der er gentaget i flere led. Et tal står i tre artikler, men alle tre har hentet det fra den samme pressemeddelelse. Tre omtaler er så kun én kilde. Din opgave er at følge tallet tilbage til dem, der har målt det.
Start med at spørge: Hvor kommer det oprindeligt fra? Kig efter henvisninger, fodnoter og datoer. Find selve dokumentet frem i stedet for at nøjes med en gengivelse. Ofte viser originalen forbehold, som er faldet ud undervejs, for eksempel at tallet gælder en bestemt periode eller en bestemt gruppe.
Skriv oprindelsen ned med dato og sted, så du kan finde den igen. Når en redaktør spørger, hvor du har det fra, skal svaret kunne gives på ti sekunder.
En krydstjek-rutine til travle uger
Den rutine, vi træner på kurset, har tre trin, og den kan klares på en halv time for en enkelt påstand. Første trin er at finde en uafhængig kilde, der ikke har afskrevet fra den første. Andet trin er at finde en, der har en anden interesse end den første. Tredje trin er at tjekke, om dokumenterne er til at få fat i, eller om du kun har mundtlige oplysninger.
Hvis to uafhængige kilder med forskellig interesse siger det samme, står du ret stærkt. Hvis de siger noget forskelligt, har du ikke en fejl, men en historie, og så handler det om at forklare uenigheden præcist.
Gem en kort log over, hvem du har talt med, og hvad du har fået bekræftet. Loggen redder dig, når en kilde senere husker samtalen anderledes.
Når kilderne ikke passer sammen
Det sker, at to velfunderede kilder modsiger hinanden. Her er fristelsen at vælge den, der passer bedst til din vinkel. Gør det ikke. Undersøg i stedet, om de taler om det samme. Ofte har de brugt forskellige definitioner, forskellige tidsrum eller forskellige opgørelsesmetoder, og så er uenigheden mindre, end den ser ud.
Hvis uenigheden består, skriv det ærligt. Læseren tåler godt at høre, at tallene er omstridte, når du forklarer hvorfor. Det, læseren ikke tåler, er at opdage bagefter, at du kendte til modstridende oplysninger og tav om dem.
Overvej også, om du har brug for en tredje stemme, for eksempel en uafhængig fagperson, der kan forklare, hvordan sådanne tal normalt opgøres. Det er ofte den korteste vej ud af en knude.
Sæt fast tid af til research hver uge
Efteråret får hurtigt researchen til at ryge sidst på listen, fordi skrivningen har frist. Mit råd er at lægge research ind som et fast tidsrum i kalenderen, ligesom et møde. To timer om ugen, hvor du kun læser, ringer og kontrollerer, er mere værd end en panisk eftermiddag før deadline.
Brug tiden på at opbygge en lille kildeliste over personer og dokumenter, du kan stole på inden for dit område. Notér, hvad de har bidraget med, og hvornår du sidst har talt med dem. Listen bliver et aktiv, som vokser hver måned.
Til sidst: sig højt, hvad du ikke ved. Det er den bedste bremse mod at skrive mere, end dine kilder bærer. Det er også her, vi på kurset lægger meget af øvelsen, med feedback fra medstuderende.