Sådan citerer du korrekt: fra lydoptagelse til færdig tekst
En praktisk gennemgang af, hvordan du gør noter og optagelser til nøjagtige citater, og hvordan du holder dig inden for det, kilden faktisk sagde.
Start med et ærligt udgangspunkt
Et citat er et løfte til læseren om, at en bestemt person har sagt netop de ord. Det løfte bryder man let uden at mene det, fordi hukommelsen glatter ud og skriveflowet fristes til at forbedre. I kurset træner vi derfor citering som et selvstændigt håndværk, ikke som noget, der bare følger med interviewet. Du øver det sammen med medstuderende, som skiftevis er kilde og interviewer.
Det første skridt er at beslutte, hvad du vil bruge interviewet til, før du trykker på optag. Skal du have en faktuel oplysning, en vurdering eller en stemning? Svaret afgør, hvor præcist du skal notere, og hvad der er værd at gemme ordret. Mange citater bliver dårlige, fordi de er valgt efter, at teksten var skrevet, og ikke efter hvad kilden egentlig bidrog med.
Skriv også kort ned, hvordan interviewet foregik: telefon, personligt møde eller skriftligt. Det lyder småt, men det hjælper dig, når du senere skal vurdere, hvor sikker du er på en formulering.
Optagelse og noter sammen
Optag altid, hvis kilden accepterer det, og sig højt, at du optager. Men lad ikke optagelsen gøre dig sløv. Skriv stikord undervejs og noter tidspunktet på optagelsen, når kilden siger noget, du tror, du får brug for. Så slipper du for at lytte en hel time igennem bagefter for at finde en enkelt sætning.
I øvelserne arbejder vi med en enkel notevane: venstre side af arket til det, kilden siger, højre side til dine egne tanker og opfølgende spørgsmål. Det forhindrer, at dine fortolkninger snige sig ind i materialet og senere ligner kildens ord. Når du læser noterne igen, kan du se, hvad der er hvad.
Hvis optagelsen svigter, er dine noter dit eneste grundlag. Så skal du være tilbageholdende med ordrette citater og hellere gengive indholdet som referat, indtil du har bekræftet formuleringen med kilden.
Fra tale til skrift uden at ændre meningen
Talesprog er rodet. Folk gentager sig, begynder en sætning to gange og taber tråden. Det er almindelig praksis at fjerne fyldord og tydelige stammen, så længe meningen står uændret, men det forudsætter, at du er ærlig over for dig selv om, hvor grænsen går. Fjerner du et ord, der ændrer vægten i udsagnet, har du ændret citatet.
Prøv en simpel test: læs det rensede citat op for din medstuderende, som har hørt optagelsen. Kan vedkommende genkende kildens hensigt og tone? Hvis ikke, er du gået for langt. I kurset sammenligner vi ofte to versioner af samme udsagn og diskuterer, hvilken der er rimelig.
Brug aldrig sammensætninger, hvor to sætninger fra forskellige dele af samtalen bliver til ét citat, uden at det fremgår. Kilden skal kunne genkende sig selv i det, du skriver.
Indirekte tale og kildens stemme
Ikke alt skal stå i anførselstegn. Indirekte tale giver dig frihed til at kondensere, men den binder dig også til at gengive indholdet loyalt. Et godt tegn er, at kilden vil kunne læse sætningen og sige, at det er det, hun mente. Hvis du er i tvivl, så brug citat for den centrale pointe og referat for resten.
Vær opmærksom på verbet, der indleder udsagnet. Siger du, at nogen hævder, påstår eller indrømmer noget, lægger du en vurdering ind, som kilden ikke selv har givet. Neutrale verber som siger og forklarer er sikrere, medmindre du kan dokumentere, at tonen var en anden.
I øvelserne skriver deltagerne den samme udtalelse op på tre måder og vælger den, der holder bedst til en gennemlæsning af kilden. Det er overraskende, hvor ofte det mest dramatiske verbum viser sig at være det mindst dækkende.
Når kilden vil have sit citat ændret
Før eller siden beder en kilde om at rette, efter at samtalen er slut. Skelner du mellem to ting, er det lettere at håndtere. Retter kilden en faktuel fejl, er det rimeligt at tage det til sig og kontrollere sagen. Vil kilden blot gøre sin udtalelse mildere, har du ikke pligt til at give efter, men du bør lytte, hvis kilden forklarer, at hun misforstod spørgsmålet.
Aftal vilkårene tidligt. Hvis du lover citatgodkendelse, så skriv ned præcis, hvad godkendelsen omfatter, og undgå at love mere, end du kan holde. Mange nybegyndere siger ja i øjeblikket og fortryder bagefter.
Vi træner situationen som rollespil: en medstuderende spiller en kilde, der ringer dagen efter og vil trække en udtalelse tilbage. Du øver at forblive høflig, forklare din praksis og holde fast i, hvad der blev sagt, uden at miste relationen.
Gem dit materiale og vær klar til at dokumentere
Når teksten er udgivet, er arbejdet ikke helt færdigt. Gem optagelser og noter, så længe der er rimelig mulighed for, at nogen anfægter et citat. Navngiv filerne efter dato og kilde, så du kan finde dem igen, uden at du skal huske, hvilken samtale det drejede sig om.
Skriv desuden en kort logbog for hver artikel: hvem du talte med, hvornår, og hvilke citater der blev rettet eller bekræftet. Det er ikke bureaukrati, men en måde at kunne svare ordentligt, hvis nogen spørger. I kurset øver vi netop dette, så vanen sidder fast, før du står med en rigtig tekst.
Kommer der en rettelse, handler du åbent: du forklarer, hvad der var forkert, og retter teksten tydeligt. Det er en del af redeligheden, ikke et nederlag.