Tjekliste til faktatjek, før du beslutter, om en tekst er klar
En praktisk tjekliste til dig, der skal afgøre, om en påstand holder, før teksten udgives: kilder, tal, citater, rettelser og de spørgsmål, du bør stille først.
Start med at skille påstande fra tekst
Det første trin i et faktatjek er at læse teksten, som om den var en liste over påstande. Tag en kuglepen og understreg alt, der kan være sandt eller falsk: tal, navne, datoer, årsagssammenhænge, citater og beskrivelser af, hvad nogen har sagt eller gjort. Det, der er holdning eller vurdering, lader du være, men det kan stadig skjule en faktuel påstand, som skal kontrolleres.
Når du har markeret påstandene, giver du dem et nummer. Det virker banalt, men det gør resten af arbejdet overskueligt, fordi du kan skrive ved siden af hvert nummer, hvor du har tjekket det, og hvad du fandt. På vores kursus øver vi netop dette med korte tekster, så du får en vane, der kan bruges på en nyhedsartikel, en pressemeddelelse eller dit eget udkast.
Spørg dig selv, hvad der ville være pinligt, hvis det viste sig forkert. Det er de påstande, du bruger mest tid på. En forkert titel på en person kan virke lille, men en forkert beskyldning kan få alvorlige følger. Prioriter derfor efter konsekvens og ikke efter, hvor let påstanden er at tjekke.
Find ud af, hvor påstanden kommer fra
Næste spørgsmål er, om du har set kilden selv, eller om du kun har hørt om den. En påstand, der står i tre artikler, kan stamme fra én og samme oprindelige kilde, der er blevet gentaget uden kontrol. Gå så langt tilbage, som du kan: til rapporten, til dokumentet, til personen, der faktisk sagde det.
Vurder derefter kilden. Har den en egen interesse i, at påstanden bliver troet? Har den adgang til oplysningerne, eller gætter den? Er den nem at kontrollere hos en uafhængig part? Du behøver ikke mistro alle, men du skal vide, hvor din sikkerhed kommer fra, og kunne forklare det til en redaktør.
Vi anbefaler, at du skriver kildens navn og tidspunktet for dit tjek ved siden af hver påstand. Så kan du eller en kollega senere se, hvad der blev kontrolleret, og hvornår. Det er en lille disciplin, men den gør rettelser langt enklere, hvis noget alligevel viser sig at være galt.
Tal, citater og sammenhænge kræver hver sin kontrol
Tal skal tjekkes mod den oprindelige opgørelse, og du skal se på enheden, perioden og hvad der er talt med. Mange fejl opstår, fordi procent og procentpoint forveksles, eller fordi et tal for ét år bruges, som om det gjaldt et andet. Regn selv efter, når det er muligt, og spørg, om tallet overhovedet er sandsynligt.
Citater tjekker du mod optagelse eller notater, og du ser efter, om sætningen er taget ud af sin sammenhæng. Et korrekt ordlyd kan stadig give et forkert indtryk, hvis det, der blev sagt før og efter, ændrer betydningen. Hvis du er i tvivl, så spørg personen igen og få det bekræftet.
Årsagssammenhænge er det sværeste. At to ting sker samtidig, betyder ikke, at det ene forårsagede det andet. Se efter, om teksten bruger ord som derfor, fordi og på grund af, og spørg, hvad der er belæg for forbindelsen. Er der ikke noget, skal formuleringen blive mere forsigtig.
Beslut, hvad der er sikkert nok til at blive stående
Når tjekket er gjort, har hver påstand en af tre status: bekræftet, afkræftet eller uafklaret. Bekræftede påstande bliver stående. Afkræftede ændres eller fjernes. De uafklarede er dem, der kræver en ærlig beslutning: Kan de formuleres, så de tydeligt viser, hvad der vides og ikke vides, eller skal de ud?
Det er fristende at lade en uafklaret påstand blive, fordi den klinger godt. Modstå det. Du kan skrive, at en oplysning ikke er bekræftet, eller at to kilder siger forskelligt, og det er langt bedre end at afgøre sagen på læserens vegne uden grundlag. Gennemsigtighed om usikkerhed er en del af redeligheden.
Til sidst læser du hele teksten igen som en fremmed. Stemmer overskriften med indholdet? Lover indledningen noget, som resten ikke holder? Et faktatjek handler ikke kun om enkeltdele, men også om, at helheden ikke fører læseren på vildspor.
Hav en plan for rettelser, før du udgiver
Selv med et grundigt tjek kan fejl slippe igennem. Derfor bør du vide, hvad du gør, hvis det sker. En god rettelse er tydelig, sagligt formuleret og placeret, hvor læserne vil se den. Den siger, hvad der var forkert, hvad der er rigtigt, og at teksten er ændret.
Undgå at rette stiltiende. Hvis en artikel ændres uden en note, mister læseren muligheden for at forstå, hvad der skete, og tilliden svækkes. Små stavefejl kan rettes uden omtale, men alt, der ændrer en påstands betydning, fortjener en synlig markering.
På kurset øver vi både at skrive rettelser og at modtage dem. Mange synes, det er ubehageligt at indrømme fejl, men det bliver lettere med en fast metode. Når du ved, hvordan en rettelse skal se ud, bliver den en rutine og ikke en krise.